Garnkiosken
Strikkekit: Nordic Mix MINI
Strikkekit: Nordic Mix MINI
Nordic Mix Mini er en moderne og rummelig børnesweater designet af Laura Dalgaard, inspireret af den populære voksenmodel fra Fremstrikk 2023.
Sweateren strikkes i Rauma Finull – et let og slidstærkt garn i 100 % norsk uld – hvilket gør den ideel til aktive børn.
Design og konstruktion
Sweateren har en lige pasform med rå kanter uden rib, hvilket giver et enkelt og grafisk udtryk. Den strikkes rundt nedefra og op i mønsterstrik efter diagram. Skuldrene formes ved at lukke af hver anden maske fra for- og bagstykket. Derefter samles masker op til halskanten, som strikkes rundt.
Ærmegabene klippes op, men inden da sikres maskerne med hækling eller syning for at forhindre, at arbejdet trævler. Til sidst samles masker op til ærmer, som strikkes oppefra og ned.
Størrelser og mål
Størrelser: 2–3 (4–5) 6–7 (8–9) 10–11 (12) år
Omkreds: 70 (75) 82 (87) 92 (96) cm
Længde: 35 (38) 40 (44) 46 (48) cm
Ærmelængde: 22 (25) 28 (32) 36 (40) cm
Bevægelsesrum: 15–20 cm
Garn og forbrug
Garn: Rauma Finull (50 g = 175 m)
Farve 1: 2 (3) 3 (4) 4 (5) nøgler
Farve 2: 2 (3) 3 (4) 4 (5) nøgler
Strikkefasthed og pinde
Strikkefasthed: 24 masker x 30 pinde i mønsterstrik = 10 x 10 cm
Anbefalede pinde: Rundpind 3 mm (40 + 60–80 cm) og strømpepinde 3 mm, medmindre der strikkes med magic loop-teknik
Bemærk
Opskriften er på dansk og leveres som PDF.
Strikkepinde og andet tilbehør købes separat.
Del










