Fruity sweater - gratis sammen med garn
Fruity sweater - gratis sammen med garn
STØRRELSER OG MÅL
Sweateren justeres i størrelse med størrelsen af de pinde der anvendes. Str XS/S strikkes på p 5 mm, str M på p 6 mm, og str L/XLpåp7mm.
Overvidde: 96-100 (106) 133 cm
Længde: 46 (49) 55 cm . Citronsweater er 3 cm længere.
Ærme: 47 (47) 47 cm
GARN OG UDSTYR
Fluff mohair
Jordbær
Hovedfarve: 6 (6) 7 nøgler Farve frugt 2 (2) 2 nøgler Farve stilk 1 (1) 1 nøgle Farve prikker: 1 (1) 1 nøgle
Citron
Hovedfarve: 6 (6) 7 nøgler Farve frugt 2 (2) 2 nøgler Farve stilk 1 (1) 1 nøgler
Pind 5, 6 eller 7 mm (se afsnit vedrørende str) rundp 60 cm. Kort rundpind 40 cm til rib i hals/ærme.
Til rib, str XS/S: p 4,5 og 4 mm, str M :
p 5 og 4,5 mm, L/XL: p 6 og 5 mm. Kort rundp.
Pasform - Vælg en str der er + 5-10 cm i forhold til din overvidde. Du kan også vælge mere vid model, sweateren er rigtig flot som oversized. Strik i mønster er meget lidt eftergiveligt. Er du lige mellem to størrelser; vælg den største størrelse. Du kan nemt justere længden efter eget ønske.
Ønsker du en sweater med større overvidde ? Str XL/XXL kan strikkes ved at strikke 8 m mellem diagrammerne i bredden. Du vil således få en sweater med ca. +8 cm i overvidde.
Sød sweater med frugter over det hele. Strikkes oppefra og ned. Du starter med at strikke to forstykker, indtil udskæring i hals er færdig strikket. Forstykkerne føres herefter sammen på pind og strikkes frem og tilbage, indtil der er strikket ærmegab. Bagstykket strikkes ved at samle masker op i forstykkerne samt mellem stykkerne. Strikkes frem og tilbage, indtil det er af samme længde som forstykket. Bagstykket føres herefter ind på pind sammen med forstykket, og sweateren strikkes videre rundt omgang indtil du når den angivne længde.
Ærmer strikkes oppefra og ned ved at strikke masker op i ærmegab. Rib i ærmer og hals strikkes til sidst.
Sweateren har en noget kort facon, og er lidt tight. Rib med split i krop. Sweateren er strikket længere over bagstykket, det giver en flot pasform.
Citron – og jordbærsweater er ens, og strikkes på samme vis. Citronerne er noget længere (2 ekstra rækker i diagram), og sweater med citroner vil således være nogle cm længere. Ønsker du en lang sweater, kan du strikke yderligere et diagram i længden inden du strikker rib.
På billedet er str M i Fluff hovedfarve Candy Pop pink, Berrylicious (jordbær), Pine Forest (stilk), og Lemonade (prikker jordbær). Citronsweater (her i XS/S) i hovedfarve Snow, Little Miss Sunshine (citron), Pine forest (stilk).